Kvalitetsresultat (Google Quality Score)

For alle AdWords annoncører er kvalitetsresultat et centralt begreb som er afgørende for søgeannoncers klikpris og position på Google. Det er derfor vigtigt at kende de underliggende faktorer, så quality score kan forbedres.

Hvad er kvalitetsresultat i AdWords?

Kvalitetsresultatet i AdWords – også kaldet quality score – er et estimat af kvaliteten på dine annoncer og estimeres på en skala fra 1-10. Jo større relevans dine annoncer har for den potentielle kunder, jo højere kvalitetsresultat opnår du på dine annoncer.Dit kvalitetsresultat er baseret på tidligere effektivitetsdata, sandsynligheden for at dine kunder klikker på dine annoncer (CTR) samt sammenspillet mellem indholdet i annoncen, landingssiden og søgeordene.

Forbedr dit kvalitetsresultat

For at opnå en højere kvalitetsresultat bør man sørge for overensstemmelse mellem indholdet i annoncen, landingssiden og søgeordene. En måde at opnå dette på er ved at oprette annoncer der er fokuseret på et enkelt produkt eller tjeneste. Dette gør din annonce mere relevant for dine kunder. Dernæst bør du vælge søgeord der er direkte relateret til dette produkt, og gerne medtage søgeordet i annoncens overskrift, da det viser dine kunder, at din annonce har direkte relevans for deres søgning. Derudover bør landingssidens indhold naturligvis være i overensstemmelse med produktet eller tjenesten, der bliver annonceret for.

En opfordring til handling er væsentligt for at øge CTR. Her kan du bruge ord som ”køb”, ”bestil” eller ”tilmeld dig” til at give dine kunder et indtryk af de muligheder de har, når de kommer ind på din side.

Hvorfor er kvalitetsresultat vigtigt?

Annoncer af høj kvalitet kan føre til lavere priser på dine annoncer og/eller en bedre annonce position. En højere position i Google vil sandsynligvis hæve din CTR yderligere og skaber dermed en god spiral. Således har et godt kvalitetsresultat en direkte effekt på mål såsom ROAS og CPA.

Kontakt os hvis du har spørgsmål eller vil høre om hvordan Geniads kan hjælpe din forretning.

Er du nysgerrig på, hvordan vi kan skabe værdi for din forretning?

Vi svarer gerne på alle dine spørgsmål helt uforpligtende. Giv os et kald eller send os en mail: