Artikel / 20-11-2014 / Af Jesper Balleby

10 gode grunde til at bruge Google Ads Markedsføring

Først og fremmest tillykke med, at I overvejer at benytte Google Ads i jeres online markedsføring. Googles produkt ”Google Ads” er efter vores mening ét af de bedste platforme til online markedsføring for rigtig mange virksomheder når det kommer til at skabe omsætning og samtidig skabe en profitabel forretning. I dette indlæg belyser vi Adwords markedsføring og mulighederne forbundet hermed.

Som tidligere medarbejder i et større mediebureau, hvor man indkøbte alle slags medier og sammenlignede deres effekt var det en sjældenhed, at der var nogen medier der kunne slå Adwords når det kom til ROI (Return on investment).

Så tillykke med, at I nu også overvejer at prøve denne vej – det giver kort sagt rigtig god mening for de fleste virksomheder. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt Google Ads er noget for din virksomhed får du her 10 gode grunde til hvorfor du bør benytte Ads markedsføring:
1. Adwords som pull marketing
Ads er det man i marketingsprog vil kalde ”Pull marketing” – dvs. at man som virksomhed stiller sig til rådighed for potentielle kunder og det er således forbrugeren der afgør hvad der efterspørges – i dette tilfælde ved en søgning på Google, hvor forbrugeren har efterspurgt netop det din virksomhed tilbyder.

Dette står i kontrast til push marketing som er tilbudsaviser, busreklamer mv. med budskaber brugeren ikke nødvendigvis har et aktuelt behov for, men på den måde prøver virksomhederne at påvirke forbrugerens behov. Ads giver altså i modsætning til mange andre medier mulighed for at ramme forbrugerne i det øjeblik de har et behov for et bestemt produkt eller en ydelse.

Eksempel: Forbruger A har brug for en græsslåmaskine. Du har en hjemmeside der sælger græsslåmaskiner. Hvis denne person går på Google og søger efter en ”græsslåmaskine” må man formode, at den bruger er relevant for dig og din hjemmeside. Om brugeren så køber noget og hvad det salg kommer til at koste i markedsføring er så en diskussion der vil komme i et senere blogindlæg.
2. Google Ads markesføring fylder mere og mere
Googles berettigelse i verden er primært i skrivende stund, at de er dygtige til at levere relevant indhold til deres brugere. Men det er også en virksomhed ligesom så mange andre der skal tjene penge. Det er måske én af grundene til, at betalte annoncer efterhånden fylder mere i søgelandskabet end de ikke-betalte. Se f.eks. nedenstående eksempel for hårtrimmer. Vil man have ordentlig del i trafikken bør man derfor overveje Ads som f.eks. i nedenstående tilfælde står for 11 ud af 14, altså omkring 80%.
3. Markedsføring via Ads er målbart
Med Ads får du mulighed for at måle din performance ned til mindste detalje. Således vil du have mulighed for at vide præcis hvor meget omsætning der kom fra en helt eksakt søgning og hvilken annonce der udløste salget. Alle disse tal giver så en unik mulighed for at optimere sine kampagner ud fra hvad der rent faktisk virker.
4. Du betaler kun pr. klik
I modsætning til andre medier hvor du kan risikere for at betale for en masse synlighed uden effekt er Ads baseret på såkaldt ”Pay-per-click”. Du betaler således kun når brugerne klikker på din annonce for at komme ind på din hjemmeside. Du bestemmer altså helt selv hvilken trafik du vil betale for. Hvad klikket koster afhænger så af en række faktorer som er en del af Google Ads’ auktionssystem.
5. Dine konkurrenter gør det
Kigger man i Googles regnskaber er det tydeligt at flere og flere virksomheder får øjnene op for indkøb af annoncer via Google. Det samtidig i takt med, at tablet og mobil har gjort det muligt at være online en langt større del af døgnet, hvilket har betydet, at der i princippet er endnu mere ”annonceplads at slås om”. Prøv f.eks. at lave en søgning på de søgeord der kunne være mest interessant for din virksomhed, i langt de fleste tilfælde vil du med stor sandsynlighed finde én eller flere af dine konkurrenter.

Kilde: http://investor.borsen.dk/artikel/1/268344/google-regnskab_overgik_alle_forventninger.html
6. Du bestemmer selv dit budget
Når du arbejder med Ads har du selv mulighed for at bestemme hvor meget du ønsker at sætte af i budget. Dit budget kan hele tiden reguleres og du har således ikke nogen ”faste” planlagte omkostninger, da du kan slukke dine kampagner fra det ene øjeblik hvis du ønsker det.

Det er dog vigtigt at sige, at det vil være en god idé at afsætte et væsentligt budget til at teste Google Ads så man har noget data at arbejde med. Derudover vil der også i alle tilfælde et sted være en øvre grænse for hvad det er muligt at bruge, da søgevolumen kan sætte en naturlig øvre grænse for hvor meget budget der kan bruges.
7. Ads og SEO
Ads eller SEM (Search engine marketing) som det også kaldes og SEO (Search engine optimization) hænger ofte sammen, men er samtidig meget forskellige. SEO er ikke-betalte annoncer, mens SEM er de annonceplaceringer man kan købe sig til. Ads har dog en række fordele som SEO ikke har hvis man evt. skulle vælge primært at arbejde med den ene af delene:
  • Ads er nu og her markedsføring, hvor man kan ændre budskab fra det ene øjeblik til det andet.
  • Ads giver mulighed for i løbet af 5 minutter efter opsætning at være til tops i søgeresultaterne – SEO er et langsigtet projekt.
  • Ads giver dig mulighed for at målrette annoncer mod søgeord der ellers kan være svære at komme i nærheden af pga. hård konkurrence.
  • Ads giver mulighed for at få data og viden der efterfølgende kan bruges i forbindelse med f.eks. SEO eller til arbejde med hjemmesiden.
  • Kigger man på hvordan andelen af trafikken går hen på vigtige søgeord i forbindelse med køb viser nedenstående illustration fra Wordstream tydeligt, at Ads godt kunne være et forsøg værd:
Kilde: http://www.wordstream.com/articles/google-ads
Det skal bestemt ikke lyde som om, at jeg ikke er fortaler for SEO, men skal man starte et sted ville jeg helt klart anbefale at starte med Ads og så bygge på med SEO efterfølgende når man har fundet ud af hvad der virker og hvordan det performer.
8. Forbrugerne søger inden køb
Du kender det nok godt fra dig selv. Skal man ud og foretage et køb er det meget muligt, at du har været en tur omkring nettet inden du køber, måske ender du endda med at foretage dit køb online. Den søgende gruppe er imidlertid ikke værd at fornægte, eftersom 61% på tværs af alle grupper foretager research online før et køb.
Kilde: Consumerbarometer.com
9. Beskyt dit brand
Har du prøvet at søge efter dit eget brand på Google for nylig eller efter dine egne kerneprodukter? Du vil med stor sandsynlighed blive overrasket når du ser hvor mange konkurrenter der optræder rundt omkring på søgninger du troede du havde eneret over. Se f.eks. herunder et eksempel man ville møde hvis man ledte efter en ”Føtex hårtrimmer” hvor Føtex selv har 1 ud af 10 resultater, altså 10% – tror du de får 100% af de besøgende ind på deres eget site? Her kunne det være man skulle prøve med noget Adwords og beskytte sit brand.
10. Mobiltrafikken i stigning
Andelen af mobile søgninger er i markant, konstant stigning, hvilket nok ikke kommer bag på så mange. Men yderligere interessant er det, at 76% af private smartphone-brugere der bruger internettet generelt har undersøgt et produkt eller en tjeneste på deres smartphone. Grunden til, at det er ekstra interessant i Ads sammenhæng er, at andelen af smartphones i befolkningen er i stigning sammen med brugen af den. Sætter man så det sammen med, at der på en normal Smartphone er 3 pladser at kæmpe om mod 10-13 stykker på en normal desktop bliver Ads ikke mindre interessant:

Er du nysgerrig på, hvordan vi kan skabe værdi for din forretning?

Jesper, som er stiftende partner svarer gerne på alle dine spørgsmål helt uforpligtende. Giv ham et kald eller send en mail;