Artikel / 03-01-2019 / Af Mohammad Elsayed

Tips og tricks til Google Shopping optimering

Optimering af Google Shopping kan til tider virke endeløst da det bl.a. omfatter produkt feed optimering, at fastholde en produktgruppe struktur som matcher feed og webshop data, søgeordsanalyser, topseller flagging m.m. Vi har derfor lavet en tjekliste over henholdsvis daglige, ugentlige og månedlige rutineopgaver som kan være gode at kaste et blik over ved Google Shopping optimering.

Det skal nævnes på forhånd, at dette ikke er en samlet guide som dækker alle aspekter af Google Shopping. Der vil være flere punkter at arbejde på end de omtalte. Af ren overskuelighed bygger guiden på muligheder, som ikke altid bliver udnyttet samt løsninger, som vi ser gode resultater af.
Shopping Optimering – Daglige opgaver
  • Tjek produktgrupper for ingen visninger. Da Google Shopping strukturen opdeles i produktgrupper som man selv indstiller (f.eks. efter SKU, brand eller produktkategori), kan man godt komme ud for ”ødelagte” produktgrupper. Et eksempel kunne være en produktgruppe som består af produkter fra Adidas. Hvis brandet ”Adidas” ændres i feedet (eller webshoppen) til ”Adidas Originals”, så vil produktgruppen gå død da kriteriet for at medtage ”Adidas” brandet ikke længere matcher nogle produkter. Det samme gør sig gældende hvis et SKU ændres. Sørg derfor for, at alle produktgrupper stemmer overens med deres mål, indstil evt. e-mail alarmer til når noget går galt.
  • Tjek Google Merchant Center for afviste produkter, advarsler og for muligheder/anbefalinger. Sørg for, at især de bedst sælgende produkter er godkendte.
Shopping Optimering – Ugentlige opgaver
  • Kig på uregelmæssigt stigende omkostninger. Nogle årsager hertil kan være, at når et produkt får ændret beskrivelse eller titel i feedet/shoppen, så får Google flere søgetermer at trække på. Tjek derfor søgetermer, om de konvertere og evt. om søgetermer kan dirigeres til lignende produkter med højere konverteringspotentiale
Her er et eksempel på, hvordan søgeordet ”skægtrimmer” klarer sig på tværs af 4 forskellige produkter på Google Shopping (kampagne strukturen bygger på SPAG (Single Product Ad Groups).
Google Shopping – At mestre generiske søgeord
Bemærk at annoncegrupe 1 udgør størstedelen af visninger og klik. Konverteringsraten er her også højst. Man kan her, via budgivning, fortælle Google at det er produktet i annoncegruppe 1 som helst skal dukke op på “skægtrimmer” søgninger.

Tjek derfor performance på generiske søgetermer mod produkt specifikke
Hvis en Shopping kampagne består af hundredvis af annoncegrupper, kan det være svært at tilføje negativer på søgetermer som virker godt på et produkt men dårligt på et andet. Et andet eksempel kan være hvis man har Daniel Wellington armbåndsure i sort- og brun læder samt guld- og sølv stål. Hvilken model skal vises på ”Daniel Wellington herreur” søgninger? Prøv derfor at få et overblik over søgeord med høj volumen som man kan dirigere på.
  • Tjek om nedsatte produkter får eksponering, gerne med sale_price inkluderet i feedet så søgende kan se, at produktet er på tilbud.
Google Shopping annoncer med nedsatte priser fremhævet
Informationer om “price drop” i annoncer genereres ud fra ens prishistorik som Google henter fra produkt feedet. Det vil sige, at hvis produkter slettes fra feedet så ryger historikken ligeledes også med. Undgå derfor at fjerne produkter i feedet, brug i stedet lagerstatus i feedet til at ”pausere” produkter.
  • Prøv så vidt muligt at få topsellers til at dukke op på de øverste Shopping annoncer, altså annoncernce over Search resultaterne (magen til billedet foroven), enten via feed optimering eller budjusteringer. Bonus tip: Brug custom labels til at markere topselleres i feedet. Man kan på denne måde nemmere tjekke i Google Ads brugerfladen, at topsellers får visninger.
Google Shopping – Topseller flagging via custom label
Dette er hentet fra ‘Produkter’ oversigten i Shopping kampagnen hvor der sorteres efter custom label.
  • Sorter annoncegrupper efter CPA/ROAS samt annoncegrupper med høje omkostninger uden konverteringer. Undersøg annoncegrupper med høj volumen men med lav konverteringsrate. Gennemgå søgetermer og tilføj negativer hvor det giver mening, tjek konverteringsraten på enheder, om landingssiden kan forbedres og om værdierne i feedet, såsom priser, stemmer overens med informationerne på webshoppen.
Shopping optimering – Månedlige opgaver
  • Sikre at max. CPC bud på produktgrupper er differentieret således at produkter med god performance får mere eksponering end deres lignende produkter (hænger dels sammen med topsellers). Bonus tip: Budgivningsregler kan hjælpe ved at byde produkter med god historik op og derved give disse en overhånd. Det kræver dog noget data men vil formindske det manuelle arbejde en del i længden.
  • Gennemgå topsellers og se, om produkter skal tilføjes eller fjernes i forbindelse med udgåede produkter, nyere modeller, prisændringer, trends m.m. Alt afhængig af hvor stort ens produkt feed er, kan det være en god idé at have et specifikt tal på, hvor mange topseller produkter man i alt bør have.
  • Optimer produkt titler for at opnå en bedre position på Shopping. I stedet for at kigge på søgetermer som produkter allerede er vist på, kan man prøve at udvide ens reach ved at tilføje nye ord til produkt titler og beskrivelser som Google kan trække på. Tjek ellers produkter der trækker søgetermer med høj søgevolumen men som har en klikrate under gennemsnittet. Kan der arbejdes produktbilledet så vil dette også være en fordel. Beskrivelsen kan medvirke til en bedre position på Shopping men vores tests peger på, at det hovedsageligt er titlen som udgør en større forskel. Det kan give øget eksponering og mere trafik uden øgede klikpriser. Opret evt. et supplement feed på Merchant Center hvis der ønskes separate Google Shopping titler/beskrivelser fra webshoppens.
  • Tjek performance på enheder (computer, mobil og tablet) og sæt budjusteringer efter performance. Overvej at adskille Shopping kampagner efter målgrupper inddelt efter enheder, remarketinglister eller geografi. Det kan også være, at produktkategorierne kan fordeles på anden vis, gør derfor brug af custom labels og test alternative produktgruppe opbygninger af hvor det kan give mening.

Er du nysgerrig på, hvordan vi kan skabe værdi for din forretning?

Jesper, som er stiftende partner svarer gerne på alle dine spørgsmål helt uforpligtende. Giv ham et kald eller send en mail;